• Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

Baggrund for projektet

E-mail Print

Keld-Stenlien-Hansen_500

 

Ombygning midt i fredet område   

På Hulehøjgård ved Veksø vil planteavler Keld Stenlien Hansen opføre en ny og fleksibel driftsbygning. Den skal kunne bruges som opbevaring for korn og frø og samtidig rumme tørreanlæg, værksted, maskiner og medarbejdere.

Hulehøjgård ligger midt i fredede områder ved Fuglesødalen, og derfor skal myndighederne sige god for det nye byggeri. Det skal passe til landskab og terræn og må ikke forstyrre gravhøjen ved Hulehøjgård, hvor bygningen skal opføres. Bedriften består i dag af fire gårde, købt til over årene. Stuehuset er renoveret med hjælp fra arkitekter og den lokalhistoriske forening. Det afspejler dels respekten for den gamle byggestil, men også Kelds og konen Susannes interesse for god arkitektur og gamle bygninger. Familien har plantet træer og buske, så produktionen ikke dominerer i landskabet.

Stenlien startede som et blandet landbrug med både kvæg og svin. Men Keld Hansens far valgte i 1958 at gå over til ren planteavl, som bedriften fokuserer på i dag. De producerer frø og traditionelle afgrøder som hvede og raps til human ernæring. Men de har også græsfrø og går efter at producere korn til såsæd.

En ny og større driftsbygning er en forudsætning for en fortsat rentabel produktion. I dag er forholdene for små. Derfor har Keld Hansen søgt om at udvide med en ny 2.800 m2 stor hal, for bl.a. at kunne komme bedre rundt med traktorer, læssemateriel og lastbiler med anhænger. Men også for at kunne parkere indenfor og læsse korn af. Ja, i det hele taget at få mere kapacitet og en mere funktionel hverdag. Med til projektet hører også anlæg af nye til- og frakørselsveje til arealerne. – Min filosofi er, at man skal hjælpe den kommende generation med at starte op, og ikke køre bedriften ned, inden de overtager. Jeg vil hellere tage den økonomiske byrde på mig nu, hvor jeg sidder ved rorpinden. Vi taler jo om en stor investering på mange mio. kr. og det beløb er hård kost at starte op på for en ung landmand, siger Keld Hansen. 

Eksisterende bedrift

145 ha dyrket areal med korn og frø. I alt 175 ha inkl. brak. Dertil kommer tilforpagtede arealer på i alt ca. 70 ha.

Udvidelsesplaner

Bygherren ønsker at opføre en ny driftsbygning til kornopbevaring, tørringsanlæg, frøopbevaring, værkstedsfaciliteter, maskinhal og medarbejderfaciliteter.

Byggeriet skal:

  • have en størrelse og udformning, der gør, at der kan opretholdes en økonomisk rentabel landbrugsdrift.
  • udformes, så formålet med fredningen ikke kompromitteres.

 

 

 

 

Bygherre: Keld Stenlien Hansen

Bygherrerådgiver:
Mette Nørgård, arkitekt m.a.a.

Arkitekter:
Karlsson arkitekter

Jane Havshøj Arkitekter

Veksø

Eksisterende bedrift: 145 ha dyrket areal med korn og frø, 30 ha brak og tilforpagtede arealer på ca. 70 ha.

Udvidelse: Ny driftsbygning til kornopbevaring, tørringsanlæg, frøopbevaring, værkstedsfaciliteter, maskinhal og medarbejderfaciliteter.

 


Share |

Film

 

 Hør entreprenør og leverandør fortælle om samarbejdet omkring det utraditionelle og "skæve" byggeri  

"…I fællesskab er det lykkedes at bygge noget, alle er stolte af…"
Se film  

Se fransk visit på Hulehøjgård som eksempel på international interesse for fremtidens landbrugsbyggeri  

"…Projektet har også vakt international interesse…"
Se film  

 

Se arkitekten fortælle om projektet i forbindelse med indvielsen

"…byggeriet er indbygget i landskabet på en fantastisk flot måde…"
Se film 

 

Se Keld Stenlien Hansen fortælle om sit projekt

"… vi landmænd skal vise, at det ikke kun handler om at få den billigst mulige kvadratmeterpris…"
Se film

Fotos